Lolland Falster Fødevareambassade blev til Madens Folkemøde

I 2013 blev Engestofte Gods udvalgt i konkurrencen Fremtidens Herregård der var udskrevet af Realdania. Konkurrenceforslaget var en fødevareambassade for Lolland Falster og præmien var 50% tilskud til ombygning af den Gamle Lade. Da ombygningen var overstået kom udfordringen så: Hvad er en fødevareambassade? Hos os blev det ideen om Madens Folkemøde. Det har været adskillige år undervejs, så vi var meget stolte over at kunne præsentere den første af slagsen i år. Til at få det hele til at flyve har vi fået en absolut forrygende bestyrelse og FOOD til at stå for produktionen. Uden begge kunne dem kunne Madens Folkemøde aldrig være blevet realiseret.

2M9A8354140.jpg

Debatter, madhåndværk, lækker mad, musik og fest

Kernen i Madens Folkemøde er samtalen. Det er her vi udfolder de store debatter om Danmarks fremtidige fødevaresystemer, tager temperaturen på aktuelle emner i maddebatten og går helt tæt på madens rolle og værdi i det moderne samfund.

Madens Folkemøde er for alle os, der tænker på hvad vi spiser, og hvordan det er lavet. For os, der laver mad og fødevarer, uanset om det er derhjemme, på et plejehjem, en gourmetrestaurant eller på en traktor ude i marken.

2M9A6161102.jpg

Madkundskab er også noget for den unge generation

En stor indsats er at give noget lærdom videre til børn og unge. På det første Madens Folkemøde var der hele 35 arrangementer kun for børn og unge. Her underviste bl.a. Københavns Universitet, Kbh Madhus, COOP og mange flere …